Forskning i øjensundhed i almen praksis

Af Catharina Thiel Sandholdt, ForPhD, post.doc, Center for Almen Medicin, Københavns Universitet

Glaukom og andre øjensygdomme som fx aldersbetinget makular
degeneration (AMD) kan have store konsekvenser for ens
hverdag og relationen til familie og venner. At miste synet er
skræmmende og en øjendiagnose som glaukom medfører en
masse spørgsmål såsom ’Bliver jeg blind?’ og ’Kan jeg stadig køre
bil?’. På samme tid kan det være svært at gennemskue, hvor man
kan henvende sig for at få hjælp til at forstå sin diagnose.

I forskningsprojektet ”Fokus på SYN i almen praksis” på
Københavns Universitet undersøger vi den almen praktiserende
læges rolle ift. patienter over 55 år med synsnedsættelse. Vi er
særligt interesserede i at undersøge, om den almen
praktiserende læge kan være med til at identificere de første tegn
på øjensygdom. Ved fx glaukom og AMD er det netop vigtigt at
sygdommen diagnosticeres hurtigt for at sænke farten på
sygdomsprogressionen. Selvom idealet om familielægen sjældent
er at finde i dag, er det stadig vores praktiserende læge, som er
den primære tovholder på vores helbred, og som mange er i
kontakt med flere gange om året.

For at blive klogere på, hvilken rolle almen praksis spiller i
opsporingen af synsnedsættelse og øjensygdomme har vi søgt i  forskningslitteraturen.

Her kan vi konstatere, at det er meget
begrænset, hvad der er undersøgt på området. Vi arbejder derfor
på at udvikle en metode til, hvordan almen praksis kan sætte
fokus på synet og afprøve om det er relevant. Vi er i fuld gang
med at udvikle metoden i samarbejde med mennesker med
nedsat syn, pårørende, almen praktiserende læger, praktiserende
øjenlæger, kommunale synskonsulenter, øjenlæger på hospitalet
og optikere. På nuværende tidspunkt har vi bl.a. gennemført fire
fokusgruppeinterviews med i alt 21 personer med nedsat syn.
Formålet var at få indblik i, hvilke sundhedsprofessionelle ældre
borgere selv ser som relevante at opsøge når ens syn ændrer sig.
Nogle interviewdeltagere havde diagnosticerede øjensygdomme,
men de fleste havde et syn, hvor de kunne se normalt ved brug af
briller.

Bekymringer og belastninger i hverdagen

I interviewene diskuterede deltagerne, hvilke bekymringer man
gør sig om funktionstab som fx synsnedsættelse i forbindelse
med man bliver ældre. Flere af deltagerne gav udtryk for, at
synsnedsættelse spillede en stor rolle ift. det at blive ældre. Det
betød bl.a., at de ikke kunne alt det, de kunne før og derfor blev
nødt til at indrette deres hverdag på nye måder. Særligt frygten
for at miste kørekortet og den frihed en bil giver fyldte rigtig
meget. Der var også mange, der gav udtryk for at øjnene var
sårbare og fortalte, at de havde et ønske om at beskytte deres
øjne; én gik fx med briller for at mindske risikoen for at få noget i
øjnene.

Hvor går man hen?

Der var forskellige holdninger og vaner ift. hvor og hvor ofte
interviewdeltagerne fik deres syn tjekket. Deltagerne gik enten til
optikeren eller den praktiserende øjenlæge, hvis de oplevede
ændringer i synet. Optikeren var generelt førstevalget hos dem,
der ikke havde en familiehistorik med øjensygdomme. Optikeren
var også et bekvemt valg, idet et tjek er let tilgængeligt både ift.
afstand og mulighed for at booke en tid hurtigt. De fleste havde
stor tillid til optikerens faglighed, men der var også deltagere som
udtrykte bekymring for optikerens kommercielle rolle. Den
praktiserende øjenlæge var kun førstevalget hos enkelte
deltagere. Disse deltagere havde generelt en større bekymring
for, om der skulle være noget galt med deres øjne, ofte på
baggrund af arvelige øjensygdomme i familien. Deres argument
var, at man dér fik det mest kvalificerede tjek. Der var dog også
deltagere, der påpegede udfordringer i kontakten til øjenlægen.
Fx at det var svært at bestille tid samt at øjenlægens
kommunikation blev oplevet som begrænset eller mangelfuld.

Men hvad så med den praktiserende læge?

Den praktiserende læge fyldte meget lidt i interviewene og blev
kun omtalt, når der blev spurgt direkte ind til det. I
diskussionerne var der bred enighed om, at den almen
praktiserende læge ikke nødvendigvis ved så meget om synet og
samtidig heller ikke har udstyret til at lave grundige
undersøgelser. Som en af interviewdeltagerne formulerede det:
”Altså jeg vil sige, at lægen han er jo ikke nær så god som en
øjenlæge, han er faktisk ikke nær så god som en optiker.”
Desuden blev lægens korte konsultationstider, generelle travlhed
og mange arbejdsopgaver nævnt som barrierer for at sætte fokus
på synet. Barrierer til trods var interviewdeltagerne imidlertid enige

om, at det virkede oplagt at ens egen læge kunne spørge
ind til synet. Flere mente, at det var relevant for læger at have
blik for funktions- og sansetab i det hele taget, da det er noget
som giver anledning til mange bekymringer i takt med man bliver
ældre.

Kan den praktiserende læge spille en rolle ift. synet i fremtiden?

I interviewene blev vi opmærksomme på at synet giver anledning
til bekymring og belastning i hverdagen blandt ældre. Samtidig
var det uklart hvor og hvornår man blive tjekket, når man
oplevede ændringer i synet. Flere deltagere mente, at den alment
praktiserende læge kunne spille en rolle, men oplevede samtidig
barrierer ift. at tale med den alment praktiserende læge om synet
i fx almindelige konsultationer.
Mange ældre mennesker har en kronisk sygdom (som fx forhøjet
blodtryk) og har i den forbindelse mulighed for at komme til
årskontrol hos deres alment praktiserende læge. Vi vil undersøge,
om årskontrollen kunne være et sted, lægen kunne lave en hurtig
screening for de mest udbredte øjensygdomme som glaukom,
AMD og katarakt. Vi vil blive konkrete på indholdet af, hvordan vi
vil sætte fokus på synet i almen praksis gennem tre workshops,
der bliver afholdt til foråret. Til de tre workshops vil både
patienter, øjenlæger og alment praktiserende læger have
mulighed for at komme med idéer til det konkrete indhold. Vi
glæder os og er spændte på resultatet. Fra midten af 2024 skal vi
ud hos en række almen praktiserende læger og teste vores
metode. Projektet kører frem til udgangen af 2025.

Vi leder efter interviewdeltagere

En af grundprincipperne i projektet er at patienter og pårørendes
erfaringer skal vægtes højt i udviklingen af metoden til alment
praksis. Derfor interviewer vi i øjeblikket mennesker med nedsat
syn og pårørende til mennesker med nedsat syn. Interviewenes
formål er at skabe viden om, hvordan det er at leve med nedsat
syn, og hvordan man finder frem til, hvilke
sundhedsprofessionelle man skal kontakte og hvornår. Vi
mangler stadig enkelte deltagere til interviews så kontakt os
gerne for mere information. Du kan skrive til Catharina Thiel
Sandholdt på mail: casa@sund.ku.dk eller ringe til os på tlf. 22 23
34 23.

Krav for at deltage i patientinterview:

Du er 55 år eller mere.
Du lever med nedsat syn grundet en øjenlidelse, som er kommet i dit
voksenliv, fx grundet glaukom. I patientinterviewet vil vi bl.a.
spørge ind til følgende: Hvilke konsekvenser det har i dit
hverdagsliv, at du har nedsat syn? Hvordan du opdagede
ændringer i dit syn, og hvor du blev undersøgt før du fik en
diagnose?

Krav for at deltage i pårørendeinterview:

Du er over 18 år. Du og/eller den du er pårørende til, identificerer dig som en af de
primære pårørende. I pårørendeinterviewet vil vi bl.a. spørge dig
om, hvad du hjælper med i hverdagen og hvad din hjælp betyder
for din pårørende og for dig. Herunder både det berigende og det
belastende, der kan være ved at være pårørende.

Hvis du vil vide mere

Vi deltager i Dansk Glaukom Forenings årsmøde i foråret 2023,
hvor vi vil dele flere foreløbige resultater fra vores projekt og
svare på spørgsmål. Du kan læse mere om Center for Almen

Medicin på Københavns Universitet, hvor projektet er forankret,
her: https://ifsv.ku.dk/om-instituttet/almen_medicin/.
Projektet er støttet af Velux Fonden og ledes af professor Frans
Boch Waldorff.