Bilkørsel, når man har grøn stær.

Af Christine Schmidt Andersen 1, Anne-Marie Johansen 1, Miriam Kolko 2, Niklas Telinius 1

1 Aarhus Universitetshospital,  2 Rigshospitalet  Glostrup

Introduktion

At have grøn stær kan have adskillige indvirkninger på ens dagligdag. Symptomer på selve sygdommen opstår ofte først sent i forløbet, da hjernen laver et realistisk helhedsbillede, selvom store dele af synsfeltet er væk (se Figur 1).

Figur 1: Synsfeltdefekter ved grøn stær opleves ikke nødvendigvis som synsfeltdefekter. Billede til venstre er det sande billede, mens billedet til højre viser, hvordan det kan se ud for en patient med grøn stær. Her har hjernen fyldt en synsfeltdefekt ud med et billede af, hvordan den ”tror”, det ser ud. Det resulterer i, at man ikke ser drengen, når man kommer kørende, selvom man egentlig føler, at man kan se det hele.

For de fleste patienter vil den største påvirkning således være de regelmæssige øjenlægekontroller, sygdommen kræver, og den medicinske behandling af sygdommen, der begge har til formål at forhindre, at sygdommen medfører yderligere skader på synet. Grøn stær er derfor en snigende synstyv, hvor man ser skarpt samtidig med, at synsfeltet indskrænkes. På grund af det lumske forløb kommer det ofte som et chok, når man får at vide, at ens syn ikke længere opfylder kravet til at have kørekort, og at man derfor ikke må køre bil.

I denne artikel vil vi forsøge at gøre rede for, hvilke udfordringer der kan være ved bilkørsel og for ens evner i trafikken, når man har grøn stær. Derudover vil vi forklare, hvordan man kan indlede en klagesag, hvis man er uenig i, at man er uegnet til at køre bil.

Hvordan påvirkes synet af at have grøn stær?

I synsnerven er der godt 1 million nervetråde, der på samme måde som kabler forbinder øjets nethinde med den del af hjernen, der danner billeder. Normalt sker der med alderen et vist henfald af nervetråde, hvorved synsnerven svækkes, men uden at dette opfattes som et problem. Når man har grøn stær, foregår henfaldet af synsnervens nervetråde væsentligt hurtigere end hos raske personer. Da nervetrådene hver især sender et specifikt signal til hjernen, hvor billedet dannes, vil et gradvist og hurtigere tab af disse føre til udfald i synsfeltet. Det vil sige, at dele af det billede, man bør se, forsvinder. Det vil dog ikke opleves som sorte områder eller prikker i synsfeltet. Oftest vil man ikke opdage de manglende områder i billedet, da hjernen erstatter det, den tror man ser (Figur 1). Det er derfor først, når indskrænkningen af synsfeltet er meget udtalt, og man for eksempel begynder at vælte kaffekoppen eller falde over kantstenen, at man opdager, at noget er galt. Ofte er synsfeltet så indskrænket, når der kommer symptomer, at man har fået det, man kalder tunnelsyn eller kikkertsyn. Dette svarer til at kigge igennem en kikkert (Figur 1). Med kikkertsyn vil mennesker med grøn stær dog oftest stadig kunne læse og genkende andre, da det område af nethinden, hvor man ser skarpt, bliver påvirket til allersidst. Netop derfor bliver mange med grøn stær meget overraskede, når de får den ubehagelige besked, at de ikke længere må køre bil. Derudover vil synsfeltdefekter medføre længere reaktionstider, og netop reaktionstiden er afgørende i trafikken. For eksempel vil fem sekunders længere reaktionstid betyde, at man ved 50 kilometer i timen kører 70 meter længere, inden man opdager en potentiel fare. Derudover kan grøn stær give nedsat kontrastsyn. Det kan derfor være svært at se trappetrin, kantstene, personer eller cyklister i dårligt vejr eller i svagt lys.

Hvad er de synsmæssige kørekortskrav?  

Bestemmelserne for de synsmæssige kørekortskrav er fastsat i sundhedsloven. Sundhedslovens afsnit om de synsmæssige kørekortskrav er en fortolkning af den europæiske lovgivning, som således er fælles for hele EU. Der findes grundlæggende to kørekortsgrupper. Gruppe 1 er privatpersoner med store knallerter, almindelige biler, motorcykler osv. Gruppe 2 er busser, lastbiler, erhvervskøretøjer m.fl. Kravene til gruppe 1 er lavere end kravene til gruppe 2. Man vurderer de to grupper på forskellige parametre, både i forhold til synsevnen og det generelle helbred. Alle oplysninger om føreren og dennes helbred noteres af en læge, der derefter udsteder en kørekortattest. Resultatet af denne attest vurderes af Færdselsstyrelsen, som derefter afgør, om et kørekort kan udstedes eller fornyes.

Helt konkret skal man som Gruppe 1 have en synsstyrke på minimum 50% på begge øjne tilsammen. Derudover skal man som minimum kunne se 120 grader i vandret plan, hvoraf man skal kunne se minimum 50 grader til venstre og 50 grader til højre. Op og ned skal man kunne se minimum 20 grader. De centrale 20 grader af synsfeltet skal være intakte. Man må derfor gerne være svagsynet eller blind på det ene øje, bare begge øjne tilsammen opfylder kravene, så man kan færdes sikkert i trafikken. (jf. Figur 2):

Figur 2: Det normale synsfelt markeres af den gule bue. Man skal minimum kunne se 120 grader i vandret plan, hvoraf man skal kunne se minimum 50 grader til venstre og 50 grader til højre. Op og ned skal man kunne se minimum 20 grader. De centrale 20 grader af synsfeltet skal være intakte (grønne streger).

For gruppe 2 er kravene anderledes. For at opfylde kravene i denne kategori skal det bedste øje kunne se mindst 80% og det dårligste øje mindst 10%. Derudover skal ens briller have en styrke, der er mindre end +8 dioptrier. Man skal som minimum kunne se 160 grader i vandret plan og som minimum 70 grader til højre og venstre. Op og ned skal man kunne se minimum 30 grader. De centrale 30 grader af ens synsfelt skal være intakte.

Der er andre parametre, der bliver målt på, når det vurderes, om man opfylder kravene til kørekort. Disse er tjek for dobbeltsyn, kontrastsyn, hvorvidt man har blændingsgener, om man lider af natteblindhed, og endelig om man har en fremskreden øjensygdom. Man kan læse mere om kravene til synsfunktionen i Øjenforeningens brochure ’Trafiksyn’.

Hvad er udfordringerne ved grøn stær i forhold til kørekortkrav?

Når man er ramt af grøn stær, er det typisk svært at vide, om man opfylder de synsmæssige krav til kørekort. Det skyldes, at der er områder i synsfeltet, man ikke kan se. Det kan sammenlignes med, at synet er blevet til et fotoshoppet billede, hvor man ikke ved, hvordan originalen ser ud. Selvom det umiddelbart kan virke uhensigtsmæssigt, er det i mange sammenhænge smart, at vi har to øjne, hvor det ene øje kan ”dække” over de mangler, der eventuelt er ved det andet øje. Desværre rammer sygdommen typisk begge øjne, og det er derfor ikke sikkert, at det ene øje kan dække over det andet, hvis man skal forblive en sikker bilist. Som tidligere nævnt er det også sådan, at hjernen forsøger at udfylde de områder, man ikke kan se. Det betyder, at det ofte tager lang tid, før man bliver klar over, hvad man kan se, og hvad man ikke kan se.

Hvad gør man, hvis man er uenig i en afgørelse, om man opfylder kravene til kørekort?

Som beskrevet tidligere udsteder lægen en attest, der beskriver ens syn og generelle helbred i forhold til de parametre, der er vigtige for at kunne køre bil. Dette er egentlig bare en dokumentation af, hvad man kan. Denne attest bliver sendt til Færdselsstyrelsen, som derefter vurderer, om man opfylder kravene til kørekort. Lægen kan også nedlægge et øjeblikkeligt lægeligt kørselsforbud, hvis denne gennem sin undersøgelse konstaterer, at man ikke lever op til de ovennævnte kørekortkrav. Dette kørselsforbud kan enten være permanent eller midlertidigt.

Er man uenig i bedømmelsen, kan man indlede en kørekortsag. En kørekortsag starter ved kommunen, hvor man ved Borgerservice indleverer en ansøgning om kørekort. Kommunen sender dokumenterne videre til politiet, som får hjælp af Styrelsen for Patientsikkerhed til at vurdere motorattesten, som lægen har indsendt til kommunen. Styrelsen for Patientsikkerhed kommer med en indstilling til politiet. Politiet kan nu vurdere, om de har brug for flere oplysninger, eller om de har nok til at afgøre sagen. Politiet informerer både borgeren og kommunen om deres afgørelse. Er man uenig i dette, kan man klage til Trafikstyrelsen. Det er vigtigt, at klagen er registreret, inden der er gået 4 uger fra det tidspunkt, hvor man er blevet informeret om afgørelsen. Hvis der er gået mere end 4 uger, er det ikke en klage, men en helt ny vurdering, der skal foretages. Behandlingstiden hos Færdselsstyrelsen er i øjeblikket omkring 6 måneder. Dette kan dog variere meget. Færdselsstyrelsen kan altid kontaktes, hvis der er spørgsmål omkring forløbet.

Du kan læse mere om kørekortsager i ”Sådan forløber en kørekortsag” på Øjenforeningens hjemmeside: ojenforeningen.dk samt ”Klager om kørekort” på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Endelig er det vigtigt at understrege, at der er mange faktorer, der afgør, om man er sikker i trafikken, og hvoraf synsevnen kun er én faktor. I sidste ende er det altid en samlet helbredsvurdering, der danner grundlag for, om man er egnet til at køre bil eller ej.

[Alle artikler, indhold, billeder og andre materialer på denne hjemmeside er beskyttet af ophavsret. Uden forudgående skriftlig tilladelse er det ikke tilladt at reproducere, distribuere, ændre eller på anden måde anvende indholdet fra denne hjemmeside, hverken helt eller delvist.]