Først og fremmest tak til de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen i Odense for opbakningen til foreningen og valget af ny bestyrelse.
Dernæst tak til den nye bestyrelse for den enstemmige opfordring- og opbakning til valget af mig som formand for Dansk Glaukom Forening.
Det har allerede været en fornøjelse arbejde sammen med bestyrelsen på en gensidig åben og imødekommende måde!
Vi har taget fat på en omkalfatring af forretningsgange, kommunikation og samarbejde med øvrige patientforeninger m.fl.
Mit valggrundlag ved generalforsamlingen bestod bl.a. af disse hovedpunkter:
* Nye forretningsgange vedr. kontakten til
medlemmer og samarbejdspartnere
* Etablering af samarbejde med Øjenforeningen, Dansk Blindesamfund og andre relevante patientorganisationer
* Samarbejde og udveksling med Glaukomafsnit på Aarhus Universitets Hospital, Rigshospitalet og landets øvrige øjenafdelinger, øjenlæger og forskningsmiljøer, herunder løbende kontaktmøder
* Uafhængigt og troværdigt samarbejde
med optikere og andre kommercielle
partnere samt alternative behandlere
* Større fokus på formidling af patienthistorier
* Stærkere placering af foreningen i
medierne
Jeg ser frem til et et godt og givende samspil med bestyrelsen, foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.
Bestyrelsen har allerede afholdt 4 bestyrelsesmøder siden generalforsamlingen og vi vil fremover informere om kommende møder.
Jørn Grønkjær
.