Stambordsmøde i Roskilde
Dansk Glaukom Forening vil gerne indbyde medlemmer, pårørende og andre med interesse for Glaukom til et nyt Stambordsmøde.
Denne gang henvender vi os til alle med bopæl øst for Storebælt, hvilket er det første møde af sin art på Sjælland:
Torsdag 14. marts 2019 kl. 14:00 – 17:00
i Byens Hus, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde
Lokale: Forsamlingen
Program:
14:00 Velkomst ved næstformand Henrik Worsøe
14.:15 Optometrist Dorthe Jensen og synskonsulent Anne Merete Møller fra SCR (Special Center Roskilde) Kommunikation. Dorthe og Anne Merete er synskonsulenter med betydelig erfaring i hjælpemidler til synshandicappede, og i rådgivning om hvorledes man bedst muligt kompenserer for de ulemper der følger af et synshandicap:
Synsafdelingens tilbud
Optisk udredning, hvad indeholder den og hvad er synsfunktionsnedsættelse når man har glaukom
Nye hjælpemidler på markedet
Om sagsgangen
Gældende lovgivning i forhold til bevilling af hjælpemidler
Under gennemgangen vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål.
15:30 Vi vil i fællesskab drøfte hvad vi har fået ud af mødet.
Vi vil også drøfte om der er ønske om at gentage sådanne møder, og vi skal vurdere om geografien taler for at starte Stambordsmøder op i andre områder af Sjælland og Hovedstaden.
16.30 Afslutning
Under mødet vil der blive serveret te, kaffe, vand og småkager.
Tilmelding senest 1. marts 2019 på post@glaukom.dk
På gensyn !