Efteråret 2019 byder på Stambordsmøder over hele landet. Er du medlem, pårørende eller blot interesseret i at deltage i et Stambordsmøde, så er det nu du har muligheden. Programmet for møderne er endnu ikke fuldt fastlagt, men sæt allerede nu et X i kalenderen.
I Herning er der Stambordsmøde tirsdag d. 3. september 2019 kl. 14.00-16.30 (bemærk starttidspunkt) i Midtjysk Øjenklinik, Sundhedshuset, Lind, Herning.
Øjenlæge Jens Aagaard fortæller om de forskellige øjendråber, og Mette og Dina demonstrerer gode dryppe-teknikker. Selvfølgelig bliver der også tid til en god snak over kaffen.
Stambordsmødet i Aalborg afholdes mandag d. 9. september 2019 kl. 14.30-16.30 i Hasseris Kirkes mødelokaler, Thorsens Alle´ 2, Aalborg.
I Randers håber vi denne gang på bred opbakning fra medlemmerne i området, når vi afholder Stambordsmøde tirsdag d. 17. september 2019 kl. 14.30-16.30 i Frivilligværket, Kirketorvet 2A, Randers.
På Stambordsmødet er der oplæg om diverse hjælpemidler v/ synskonsulent Bjørn Vandborg fra “Synssamarbejdet Midt i Randers.”
Stambordsmødet i Odense afholdes onsdag d. 18. september 2019 kl. 14.30-16.30 i Borgernes Hus ved siden af banegårdscentret.
Hold øje med hjemmeside / facebookside for yderligere info.
Første Stambordsmøde i Gentofte finder sted mandag d. 23. september 2019 kl. 14.30-16.30. Vi håber at rigtig mange vil tage imod indbydelsen til det første Stambordsmøde i området, som finder sted på Frivilligcenter Gentofte, Hellerupvej 24, Gentofte.
Forslag, spørgsmål og tilmelding til Stambordsmøderne er velkomne, via post@glaukom.dk / leifing@nielsen.mail.dk eller foreningens telefon: 24 61 31 81
Det endelige program for de enkelte møder sendes med mail eller brev til medlemmer