Behandling af glaukom

Alt behandling af glaukom har det primære mål at sænke og kontrollere trykket i øjet. Det er vigtigt at forstå, at de skader, som glaukom allerede har forårsaget, er permanente og kan ikke genoprettes. Behandlingen kan derfor ikke forbedre dit syn, men den kan bremse sygdomsudvikling og forebygge yderligere synstab.

Da glaukom ofte opdages, før patienten selv mærker symptomer, kan det være svært at forstå, hvorfor man skal i behandling for en sygdom, man ikke føler, man har. Samtidig har alt behandling nogle bivirkninger, som kan være generende. Forskellige behandlinger har forskellige bivirkninger, hvoraf nogle kan nødvendiggøre et skifte i medicin, mens andre bivirkninger kan være nødvendige at acceptere. 

Den rette behandling er meget individuel og både typen af glaukom, graden af glaukom, alder, kendte allergier, andre systemiske sygdomme og patientens ønsker tages med i øjenlægens betragtning. 

For patienter i livets sidste fase kan man i samråd med øjenlægen overveje at stoppe eller undlade igangsætning af behandling ved let glaukom. 

En god dialog med øjenlægen om forventninger, mulige bivirkninger og forskellige behandlingsmuligheder kan hjælpe med at finde den løsning, der passer bedst til den enkelte.

Øjendråber

Øjendråber er den mest almindelige behandling af glaukom og vil for de fleste patienter være den første – og ofte også den eneste – nødvendige behandling. Behandlingen er som regel livslang, fordi glaukom ikke kan helbredes, men skal holdes under kontrol.

Der findes mange forskellige typer øjendråber med forskellige virkningsmekanismer, kombinationer, producenter og tilsætningsstoffer (fx konserveringsmidler). Øjenlægen vælger den type, der passer bedst til patientens situation. Ved kontroller kan der løbende ske udskiftninger eller tilføjelser af dråber afhængig af sygdommens udvikling. 

Der vil være bivirkninger til alle typer dråber men i varierende grad og forskelligt fra patient til patient. Bivirkninger eller allergi kan være årsag til at skifte medicin. 

Her nævnes kort de forskellige typer glaukom-medicin og eksempler på navne. Kombinationspræparater er ikke nævnt. Man kan altid finde opdateret information på min.medicin.dk, hvor man også kan se hvilken stofklasse der er i medicinen. 

Betablokkere (f.eks. Timogel, Timosan, Optimol)

Nedsætter produktionen af kammervæske. Bruges ofte i kombination med andre præparater. 

Der kan være et lille optag af medicin i kroppen, og for patienter med astma eller hjertesygdom skal man være særlig opmærksom på bivirkninger. 

Prostaglandinanaloger (f.eks. Lumigan, Monoprost, Latanoprost, Catiolanze, Taflotan, Bimatoprost, Xalatan)

Er ofte førstevalget ved nye patienter. Øger drænagen af kammervæske, så trykket falder.

Kan give øget vækst af øjenvipper og kan med tiden give lidt mørkere regnbuehinde.

Carboanhydrasehæmmere (f.eks. Trusopt, Azopt, Brinzolamid, Dorzolamid)

Nedsætter produktionen af kammervæske. 

Denne type medicin findes også i tabletfrom (Diamox) som bruges undtagelsesvist og oftest kortvarigt. 

Sympatomimetika (f.eks. Alphagan, Glaudin, Iopidine)

Sænker trykket ved både at øge drænage og mindske produktion af kammervæske.

Bivirkninger kan være røde og irriterede øjne, tør mund, og påvirkning af puls/blodtryk.

Sidstnævnte bruges kun undtagelsesvist og kortvarigt. 

Parasympatomimetika (f.eks. Pilokarpin)

Gør pupillen lille, og dermed afløbet bedre. Har historisk være brugt meget, men bruges sjældnere grundet bivirkningen med en lille pupil der gør synet ringere. 

Bruges især ved lukketvinklet glaukom.

Rho-kinase-hæmmere (findes kun i kombinationspræparatet Roclanda)

Dette er den nyeste type medicin. Øger drænagen af kammervæske. 

Har tendens til at give røde øjne. Denne bivirkning aftager efter brug i noget tid, for nogle patienter.  

Behandling med laser

Cyclodiodelaser: 

Bestråling direkte af øjets strålelegeme med laser, så kammervandsproduktionen delvist ødelægges. Denne type behandling er reserveret til avancerede tilfælde af glaukom hvor anden behandling ikke virker, eller til blinde øjne der har smerter grundet højt tryk. 

SLT-laser: 

Denne type laserbehandling bruges i vidt omfang og anvendes mere og mere. Behandlingen kan gives både på sygehuset og hos privatpraktiserende øjenlæger. 

Der gives laserbestråling gennem et spejl på et kontaktglas (se afsnit om undersøgelse fa kammervinklen) direkte ind i øjets kammervinkel. Dette påvirker cellerne i kammervinklen og afløbet af kammervæsken højnes. 

Behandlingen tager 5-10 minutter og gør ikke ondt. 

Denne behandling kan vælges som førstevalgsbehandling, og for nogle patienter kan man derved udskyde tidspunktet hvor øjendråber bliver nødvendigt. 

Effekten af behandlingen kan først vurderes efter 6 uger. Behandlingen kan for nogle patienter gentages.  

Kirurgi

Al øjenkirurgi har til formål at skabe en passage for kammervæsken ud af øjet. 

Trabekulektomi: 

Trabekulektomi er den klassiske og mest velafprøvede operation til at sænke øjentrykket. Her laves en lille ”ventil” i øjets senehinde, så kammervæsken kan løbe fra forkammeret og ud i en lille lomme under bindehinden, hvorfra det optages i blodårerne. Ved denne operation laves ventilen af øjets eget væv, og udover suturer er der intet fremmedlegeme i øjet efter operationen. 

De stæng der er sæt i ventilen kan sidenhen fjernes i spaltelampen, hvis der bliver behov for at lette på ventilen for at trykket bliver lavere. 

Efter operationen kræves tæt opfølgning og kontrol for at sikre, at afløbet fungerer som det skal. 

For mange patienter er effekten af operationen langvarig og måske livslang, og der kan i mange tilfælde skæres ned på antallet af øjendråber og for nogle kan de helt undlades. For andre patienter kan effekten være begrænset eller helt ophøre, og der kan da være behov for at snakke om en ny operation.  

Drænoperation:

Her indopereres et fremmedlegeme i øjet, med en tynd silikoneslange, der tillader væsken fra øjet at løbe gennem slangen og ud i en lille lomme under bindehinden. 

Drænene kan se lidt forskelligt ud og det varierer hvilken model der vælges. De kan hedde f.eks. PreserFlo, Ahmed-dræn, Baerveldt-dræn eller Paul Glaucoma Implant. 

Ligesom ved trabekulektomi er der behov for hyppige kontroller efter operationen for at kontrollere trykket. 

MIGS (minmal inavasiv glaukomkirurgi)

MIGS dækker over en række forskellige type operationer med forskellige små enheder der indopereres i øjet med det formål at sænke trykket. 

Området er under stor udvikling og der kommer løbende nye og forbedrede produkter. 

MIGS er ofte forbeholdt patienter med mildere glaukom end dem der har brug for trabekulektomieller drænoperation. 

MIGS kan indopereres samtidig med operation for grå stær. 

Behandling af lukketvinklet glaukom

Behandling af lukketvinklet glaukom afskiller sig ofte fra åbenvinklet glaukom. 

Da der ved lukketvinklet glaukom er tale om en rent anatomisk/mekanisk problemstilling, hvor afløbet er blokeret, vil behandlingen være at åbne vinklen eller skabe en ny ved for væsken. 

Akut vinkellukning: 

Ved et tilfælde af akut vinkellukning vil behandlingen foregå akut på sygehuset. Dette vil være behandling med forskellige tryksænkende øjendråber og ofte også med tabletter (Diamox) der sænker trykket. For nogle vil kvalme og opkastninger nødvendiggøre at Diamox-behandlingen gives ind i en vene. 

Senere vil der blive lavet et lille hul i kanten regnbuehinden med laser. Dette vil skabe en ny passage for væsken i øjet så det atter kan dræneres ud af øjet, og trykket kan holdes nede. 

Kronisk vinkellukning: 

Ved kronisk vinkellukning og i forløbet efter et tilfælde med akut vinkellukning kan det blive relevant at opereret for grå stær. 
Grå stær er når øjets linse bliver mere stiv og uigennemsigtig, og i denne proces bliver linsen også tykkere. Ved at skifte øjets medfødte linse ud med en kunstlinse, skabes der mere plads i øjet, da kunstlinser er meget tyndere. 

Kilde:
EGS terminology and guidelines for glaucoma 6th ed. 
Glaucomapatients.org