Hvad er Glaukom?

Glaukom, også kaldet grøn stær, er en kronisk øjensygdom, hvor synsnerven langsomt tager skade. Det sker oftest, fordi trykket inde i øjet bliver for højt, i forhold til hvad synsnerven kan tåle. Sygdommen udvikler sig som regel langsomt og uden symptomer i starten, men fører med tiden til permanent synstab, hvis den ikke behandles. Behandlingen har til formål at bremse udviklingen af sygdommen ved at sænke øjentrykket, så mest muligt af synet bevares.

Glaukom kan være forvirrende idet man kan have højt tryk uden at have glaukom, og omvendt også kan have glaukom uden at have højt tryk. Vi håber at dette informationsmateriale kan løse nogle af disse kilder til forvirring. 

På verdensplan er glaukom er en af de hyppigste årsager til synsnedsættelse og den mest almindelige årsag til irreversibelt (varigt) synstab.

I Danmark er der ikke aktuelt noget eksakt tal på hvor mange der lever med glaukom, men tal fra 2011 viser at 1,72% af alle danskere tager medicin mod glaukom. Dette tal er stærkt stigende med alderen og for gruppen over 80 år, tager mere end hver 10. dansker glaukom-medicin.  Det betyder at der årligt er over 8000 danskere der opstarter medicinsk behandling for glaukom. 

Taldata fra: Kolko, Miriam et al. “The Prevalence and Incidence of Glaucoma in Denmark in a Fifteen Year Period: A Nationwide Study.” PloS one vol. 10,7 e0132048. 16 Jul. 2015,

Øjenlægen kan stille den præcise diagnose.

Glaukomtyper

Glaukom opdeles i flere forskellige undertyper afhængig af baggrunden for sygdommen og forskellige forhold i øjet. Viden om typen af glaukom er vigtig for at kunne give den bedste behandling og rådgivning til patienten. 

Først og fremmest opdeles glaukom i de primære og sekundære former. 

Primært glaukom:

Primært glaukom betyder glaukom opstået uden anden tilgrundliggende sygdom, skade eller kirurgi i øjet. 

Åbenvinklet glaukom: 

Den absolut hyppigst forekommende type af glaukom er åbenvinklet glaukom. Åbenvinklet glaukom er ofte forbundet med et forhøjet tryk i øjet, men man kender ikke den præcise årsag til udviklingen af sygdommen. Sygdommen udvikler sig som regel langsomt og medfører et kronisk, gradvist tab af de nervefibre i nethinden, der leder synsindtryk videre til hjernen. Dette fører over tid til udfald i synsfeltet, og risikoen stiger med alderen.

Sygdomsudvikling kan gå ubemærket hen for patienten og det opdages derfor ikke sjældent som et tilfældigt fund ved øjenlægen, ved optikeren eller i forbindelse med screening for glaukom blandt 1.gradsslægtninge. 

I nogle tilfælde kan sygdommen have stået på i lang tid, før den diagnosticeres, og der kan allerede være opstået betydelige og varige skader på synsnerven. 

Tidlig opdagelse af glaukom og igangsætning med tryksænkende behandling er afgørende for at forebygge yderligere synstab.

Normaltryksglaukom:

Normaltryksglaukom betragtes som en undertype af primært åbenvinklet glaukom, hvor patienten har glaukom, uden at have for højt tryk i øjet. Det normale område for øjentrykket regnes for at være 10-21 mmHg. 

Den præcise årsag er ikke fuldt klarlagt, men synsnerven menes at være særligt følsom eller have nedsat blodforsyning. 

Da øjentrykket ikke er forhøjet, kan diagnosen være udfordrende at stille og kræver ofte flere undersøgelser. 

Lukketvinklet glaukom:

Lukketvinklet glaukom opstår, når afløbet for kammervandet i øjet blokeres helt eller delvist. 

Dette kan få øjentrykket til at stige hurtigt og markant, hvilket kan give akutte symptomer som kraftige smerter i og omkring øjet, rødt øje, sløret syn, halo-dannelse (lysglorier) og kvalme. Denne akutte form er en alvorlig situation og kræver omgående behandling ved en øjenlæge for at forhindre varig skade på synsnerven. 

Der findes også en kronisk form af lukketvinklet glaukom, hvor kammervinklen lukker helt eller delvist over tid og gradvist øger trykket. Tilstanden kan være uden tydelige symptomer i starten, men kan også være forudgået af kortere episoder med lettere smerte, synsløring, rødme i øjet og/eller halo-dannelse. Disse episoder forekommer ofte i mørke, hvor kammervinklen er særligt udsat for at lukke, da pupillen er størst i mørke.

Behandlingen af lukketvinklet glaukom adskiller sig ofte fra behandlingen af åbenvinklet glaukom, fordi problemet her skyldes et anatomisk snævert afløb for kammervæsken. I akutte situationer er det første skridt at sænke det forhøjede tryk medicinsk. Derefter udføres der som regel en laserbehandling, hvor der laves et lille hul i regnbuehinden. Dette skaber en alternativ passage for kammervæsken, så den kan strømme frit frem i øjet og dræneres væk.

Når øjet er faldet til ro, og hos patienter med den kroniske form, kan en operation for grå stær ligeledes være en vigtig del af behandlingen. Ved en grå stær-operation udskiftes øjets naturlige linse med en tynd kunstlinse. Den tyndere linse giver mere plads i den forreste del af øjet og åbner vinklen, så kammervæsken kan cirkulere og dræneres bedre, hvilket reducerer risikoen for nye trykstigninger.

Sekundært glaukom:

Sekundært glaukom betyder glaukom opstået som følge af anden sygdom i øjet, tidligere traumer mod øjet eller efter øjenkirurgi. 

Pseudoexfoliationsglaukom:

Ved pseudoexfoliation dannes små, skællignende proteinrester i øjets forreste del. Disse kan blokere afløbet for kammervæsken og give forhøjet øjentryk. Tilstanden er den hyppigste form for sekundært glaukom, og forekommer hyppigere med stigende alder. 

Kirurgi for grå stær kan være mere risikofyldt hos patienter med pseudoexfoliation, da ophængsapparatet af linsen kan være mere skrøbeligt. 

Neovaskulært glaukom:

Hvis øjet mangler ilt, vil der dannes nye og skrøbelige blodkar. Dette kan ses hos patienter med diabetes eller efter en blodprop i øjet. Disse nydannede blodkar kan blokere afløbet i øjet og øge trykket. 

Pigmentglaukom:

Regnbuehinden er fyldt med pigment. Hos nogle patienter kan dette pigment frigives i øjet, og tilstoppe afløbet, og giver dermed forhøjet tryk og risiko for udvikling af glaukom. Tilstanden ses hyppigere hos yngre patienter, hyppigere hos nærsynede og ses oftere hos mænd end kvinder. Behandlingen er som for primært åbenvinklet glaukom. 

Uveitisk glaukom:

Ved uveitis (regnbuehindebetændelse) kan både betændelsen i øjet og behandlingen påvirke øjentrykket. Afløbet kan hæmmes, og trykket stige. Trykreguleringen kan være svingende, og behandlingen kræver ofte tæt opfølgning. Dette kan ses hos patienter med komplicerede langvarige eller tilbagevendende regnbuehindebetændelser. 

Glaukom efter traumer mod øjet:

Mere alvorlige skader på øjet, både ved slag eller efter skarpe skader, øger risikoen for at udvikle glaukom. Dette kan skyldes frigivelse af pigment ved slag eller efter blødninger i øjet. Glaukometkan opstå kort efter skaden eller udvikle sig over måneder til år. Afhængig af øjenskaden kan der være behov for faste kontroller resten af livet. 

Medicinsk eller kirurgisk udløst glaukom:

Nogle typer medicin, især binyrebarkbehandling, kan øge øjentrykket og udløse glaukom. Binyrebarkhormonbehandling kan være både som tabletbehandling, øjendråber eller creme, og risikoen afhænger meget af dosis og behandlingstid. 

Glaukom kan også opstå efter øjenkirurgi, hvis afløbet påvirkes. 

I begge tilfælde afhænger behandlingen af årsagen og kræver regulering af trykket og eventuelt ændring af medicin.

Nogle typer af medicin kan øge risikoen for at udløse akut vinkellukning, herunder nogle typer af antipsykotika, midler mod depression og allergimedicin. Tilstanden er sjælden og i tvivlstilfælde kan øjenlægen svare på om patienten er i risiko. 

Okulær hypertension:

Okulær hypertension betyder ”højt tryk i øjet”. Dette er altså ikke en type af glaukom, men en tilstand hos en patient hvor trykket i øjet ligger over 21 mmHg uden behandling, hvor der ikke kan måles nogle skader på synsnerven eller i synsfeltet. 

Ikke alle patienter med okulær hypertension skal have behandling. Behandling skal vurderes i et samlet billede ud fra hvor højt trykket er, og patientens øvrige risikofaktorer.

Hvem får glaukom:

En række forskellige faktorer øger risikoen for at udvikle glaukom. De to mest betydningsfulde risikofaktorer er stigende alder og stigende tryk i øjet. 

Alder og køn:

Forekomsten af glaukom stiger markant med stigende alder, og mere end hver 10. dansker over 80 år får behandling for at sænke trykket i øjet. Glaukom forekommer en lille smule hyppigere hos kvinder end hos mænd. 

Øjentrykket:

Et højere tryk i øjet er en væsentlig risikofaktor for at udvikle glaukom. Man kan dog godt udvikle glaukom trods et øjentryk i normalområdet, læs mere under glaukomtyper og ”om øjet”. 

Sænkning af øjentrykket er hjørnestenen i behandlingen af glaukom, uanset om det er med dråber, laserbehandling eller kirurgi. 

Genetiske faktorer:

Glaukom ses hyppigere hos personer med 1.gradsslægtninge der også har glaukom, sygdommen er dermed delvist arvelig. 

Øjets anatomi:

Flere forskellige anatomiske forhold i øjet kan øge eller sænke risikoen for at udvikle glaukom. 

Nærsynethed (når man har minus i sine briller) øger risikoen for udvikling af åbentvinklet glaukom, da nærsynethed oftest hænger sammen med at øjet er lidt større og længere, og derfor kan synsnerven være mere følsom for trykændringer. 

Et kort øje, som oftest ses hos patienter der er langsynede (plus i brillestyrke), øger risikoen for udvikling af lukketvinklet glaukom. 

Tykkelsen på hornhinden kan have betydning for risikoen for glaukom, og kan også have betydning for korrektheden af målingen af trykket i øjet. Øjenlægen målet typisk hornhindetykkelsen og har dette med i vurderingen af trykket i øjet. 

Andre øjensygdomme eller skader på øjet:

Glaukom kan opstå som konsekvens af andre tilstande og sygdomme i øjet eller skader på øjet, og kaldes i så fald for sekundært glaukom. Læs mere under ”glaukomtyper”.