Undersøgelse og diagnostik

Som led i udredningen for glaukom og under opfølgning og kontroller har øjenlægen en række essentielle undersøgelser og tests der udføres. Udstyret kan variere fra øjenlæge til øjenlæge men grundprincipperne er de samme. 

Øjenlægefaget er meget visuelt, så undersøgelserne handler mest om at kigge ind i selve øjet og undersøge anatomien og tegn til sygdom. Derudover laves der oftest en skanning af synsnerven og en synsfeltsundersøgelse, der viser funktionen af nervefibrene i øjet. 

Herunder er der beskrevet lidt nærmere om nogle af de basale undersøgelser. 

Trykmåling

Måling af trykket i øjet kan foretages med flere forskellige metoder. Trykket kan måles i en maskine der puster luft mod øjet og kan også måles med et lille pistollignende apparat der forsigtigt ”skyder” en lille probe mod øjet. 

Den mest korrekte målemetode, måles af øjenlægen med et såkaldt applanationstonometer. Det foregår i spaltelampen med et lille prisme der rører overfladen af øjet, efter der er dryppet med en dråbe der bedøver og farver med gult. 

Kammervinklen

Kammervinklen kan undersøges af øjenlægen med et såkaldt gonioskop. Det er et kontaktglas med et spejl indeni, der tillader øjenlægen at kigge direkte ind i kammervinklen. 

Undersøgelsen viser, om vinklen er åben eller snæver, og om der er noget, der blokerer afløbet. Den er vigtig for at skelne mellem forskellige typer glaukom og vælge den rette behandling.

OCT

OCT er en avanceret type skanning inde i øjet. Scanneren bruger lysstråler til at lave meget detaljerede billeder af nethinden og synsnerven – lag for lag. Det gør det muligt for øjenlægen at se forandringer, der er for små til at opdage ved en almindelig undersøgelse. Skanningerne bruges særligt effektivt gang for gang, for at undersøge om der er forandring siden sidst. 

Synsfeltsundersøgelse

En synsfeltsundersøgelse måler, hvor godt patienten ser ud til siderne – altså det perifere syn. Patienten kigger ind i et apparat og trykker på en knap, hver gang der ses et lille lysglimt. På den måde kan man kortlægge eventuelle områder, hvor synet er svækket eller helt mangler. 

Undersøgelsen bruges til at opdage eller følge glaukom, fordi sygdommen typisk giver udfald i synsfeltet, før man selv bemærker det.

Screening for glaukom

Screening for glaukom anbefales hos udvalgte personer. Glaukom er en forholdsvis sjælden sygdom, særligt blandt yngre, og en bred screening af store befolkningsgrupper er derfor uhensigtsmæssigt, da det ville betyde for mange falsk positive – dvs. patienter der ikke reelt har glaukom men har tilfældige variationer i trykket eller forhold i øjet der gør at man tolker det som glaukom. Det vil betyde unødvendig behandling med bivirkninger til for mange patienter. 

Derfor anbefales kun screening af 1.gradsslægtninge (søskende, børn) til patienter med glaukom af en type hvor der er en kendt genetisk risiko. Det gælder for: 

• Primært åbenvinklet glaukom
• Pseudoexfoliationsglaukom
• Pigmentglaukom
• Lukketvinklet glaukom / tidligere akut vinkellukning

For de fleste anbefales det, at den første screening er i 45-årsalderen – tidligere hvis der er konstateret glaukom i en tidlig alder blandt 1.gradsslægtninge.

Særligt for pigmentglaukom anbefales screening allerede fra 20-årsalderen. 

Intervallet imellem screeninger afhænger af patientens alder og fund ved undersøgelsen. Øjenlægen fastsætter dette interval. I nogle tilfælde af lukketvinklet glaukom hos en 1.gradsslægtning kan risikoen ud fra de anatomiske forhold udelukkes, og der er derfor ikke behov for fortsatte screeninger.

Kilde:
EGS terminology and guidelines for glaucoma 6th ed. 
Glaucomapatients.org