Forside Links Nyheder Arrangementer Kontakt
A A
  • Kort om Glaukom
  • Dansk Glaukom Forening
    • Vedtægter
    • Brochurer, medlemsblade og info videoer
    • Nyhedsarkiv
  • Bliv medlem
  • Hvem er vi?
  • Kontakt
Udgivet af Lisa M B at 14. december 2022

 

Fra stambordsmødet i Gødstrup

 

Referat fra stambordsmødet i Vejle tirsdag den 4. oktober 2022.

 

Til dette stambordsmøde havde to sygeplejersker samt en reservelæge lovet at fortælle noget om glaukom og om øjnedrypning.

 

 

 

Først var det de to sygeplejersker, som kom med deres indlæg, og derefter tog reservelægen over. Det var først nogle

grundlæggende oplysninger om øjensygdommen, men derefter mere grundige oplysninger.  Det var bl.a. omkring

øjendråber, og hun anbefalede, at hvis man havde nogle specielle spørgsmål, var det en god ide at stille dem på

Apoteket, da det er dem, der ved meget om de forskellige midler.

Også opbevaring, hygiejne m.v. blev berørt.

 

Hun fortalte også, at patienter godt kan have grøn stær på et øje uden at have det på det andet, da denne øjensygdom

er meget forskellig fra patient til patient.

I det hele taget var spørgelysten stor, og alle fik nogle grundige og oplysende svar.

Desværre var der ikke så mange der deltog, flere havde tilmeldt sig men mødte ikke op og meldte ikke afbud.

 

Øjenlæge Veronica Holm Thomassen og næstformand Linda Leifing Nielsen

 

Referat fra stambordsmødet på Regionshospitalet Gødstrup, Herning

 

Torsdag den 6. oktober afholdt vi stambordsmøde i Aulaen på Regionshospitalet i Gødstrup.

110 ud af 115 tilmeldte havde denne torsdag eftermiddag fundet vej til Herning.

 

 

 

Det var øjenlæge Veronica Holm Thomassen, som havde lovet at fortælle tilhørerne om de mest almindelige former for

glaukom samt de behandlingsmetoder patienter, som henvises til øjenafdelingen i Gødstrup, behandles med.

Der er rigtig mange forskellige opfattelser af, hvor højt et tryk en glaukom patient må have.

Det er meget individuelt, og det kan bero på mange forskellige faktorer.

Nogle mennesker kan godt gå med et forhøjet tryk i øjnene uden at have glaukom.

Hvis en patient får foretaget en synsfeltundersøgelse, kan det hurtigt vise sig, om der er opstået skader i øjet.

Viser det sig, at patienten får konstateret glaukom, sætter man en behandling i gang.

Først forsøger man med tryknedsættende øjendråber. Det er der rigtig mange, der kan klare sig med i lang tid– nogle endda resten af livet.

For når man først har fået konstateret glaukom, har man denne øjensygdom for resten af livet.

Er behandling med øjendråber ikke nok – og trykket er stigende igen – kan man prøve laserbehandling.

Den kan man give  både i den øvre og nedre del af øjet.

Viser det sig så, at trykket igen stiger efter nogen tid, kan en operation komme på tale.

I Gødstrup bruger man to forskellige typer for operation.

En trabekulektomi som man har kendt i 50 år og derfor har mange resultater, man kan bruge som bevis for, at metoden virker.

En nyere form for operation kaldes  Preserflo.

En lille mikroschunt lavet af et materiale,  som hjertepatienter også får indopereret som en stent i hjertet.

Det har vist sig, at kroppen ikke afstøder dette materiale, og derfor bruger man det så også i øjnene nu.

Operationsformen er forholdsvis ny i Danmark, men den har været kendt og brugt i otte år andre steder.

Det er den mest skånsomme form for operation, men den kræver en masse kontrolbesøg, da man skal holde øje med, at der ikke dannes arvæv.

Er der tegn på det, kan der suppleres med en indsprøjtning med et stof, der modvirker arvævsdannelse.

Der er selvfølgelig en risiko ved enhver operation, og man rådfører sig godt med patienten, inden der tages en beslutning.

I Gødstrup har man en ret stor succesrate med netop denne form for operation.

Der blev også vist nogle små videoer, hvor man kunne se, hvor i øjet, man opererer.

Efter foredraget blev der stillet spørgsmål fra forsamlingen, og øjenlægen tog sig god tid til at besvare dem.

Da vi var færdige i Aulaen bød foreningen alle på en kop kaffe m.v. i et tilstødende lokale.

Mange benyttede lejligheden til at få en god snak med andre glaukompatienter, og alle udtrykte, at det havde været et godt møde.

 

 

Ref./ Linda Leifing Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

23. december 2022


Læs mere
23. december 2022

Forskning i øjensundhed i almen praksis


Læs mere
14. december 2022

Mit liv med Glaukom


Læs mere

Støt Dansk Glaukom Forening

Bliv medlem for kun 150 kr årligt

Like os på facebook

Facebook Pagelike Widget

Seneste indlæg

  • (ingen titel)
  • Forskning i øjensundhed i almen praksis
  • Mit liv med Glaukom
  • Så er sæsonens Stambordsmøder afholdt
  • Laser og kirurgi ved Glaukom

Seneste kommentarer

    Arkiver

    • december 2022
    • oktober 2022
    • august 2022
    • juni 2022
    • maj 2022
    • april 2022
    • marts 2022
    • februar 2022
    • oktober 2021
    • september 2021
    • april 2021
    • januar 2021
    • december 2020
    • september 2020
    • maj 2020
    • marts 2020
    • februar 2020
    • september 2019
    • august 2019
    • juni 2019
    • maj 2019
    • april 2019
    • marts 2019
    • februar 2019
    • januar 2019
    • december 2018
    • oktober 2018
    • august 2018

    Kategorier

    • Nyhedsarkiv

    Meta

    • Log ind
    • Indlægsfeed
    • Kommentarfeed
    • WordPress.org

    Dansk Glaukom Forening

    Post@glaukom.dk

    Bankkonto: 1551 – 0951641              MobilePay 878047

    Foreningstelefon 24 61 31 81
    mandag + onsdag kl. 16.30-17.30

    Telefonrådgivning v/ psykolog Ella Bennetzen
    på telefon 23 28 61 38
    Træffes torsdage kl. 10.00-12.00

    Sponsorer:

    Glaukos

    santen

    Thea

    Følg os på facebook

    Facebook Pagelike Widget
    Copyright © 2018 Glaukom.dk - Dansk Glaukom Forening