“Dejligt at møde så mange af jer her i Nyborg i dag…….”

Sådan lød indledningen fra professor og øjenlæge Miriam Kolko på Dansk Glaukom Forenings årsmøde på Hotel Nyborg Strand lørdag den 9. oktober 2021.

Miriam Kolko havde takket ja til at komme med et oplæg på mødet, og desuden havde hun taget et par af sine unge forskere med for at fortælle lidt om den i -gang-værende forskning  m.v. vedr. glaukom.

Indledningsvis startede Miriam Kolko med at nævne hvilke emner, hun ville komme ind på og sagde, at folk naturligvis var meget velkomne til at stille spørgsmål undervejs.

Miriam Kolko og hendes forskergruppe  hedder:

Eye Translational Research Unit (Eye TRU)

EyeTRU holder til på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (ILF) og projekterne udspringer dels fra ILF og dels fra Afdelingen for Øjensygdomme på Rigshospitalet.

Translation betyder brobygning, og EyeTRU bygger således bro mellem patienterne og forskning i laboratoriet og andre interessenter. 

EyeTRU forskning omhandler glaukom og forsøger at blive klogere på de mange uafklarede spørgsmål omkring glaukom.

Miriam Kolkos foredrag indeholdt følgende emner:

• HVORFOR GLAUKOM ?

• HVAD ER GLAUKOM ?

• HVORDAN BEHANDLER VI GLAUKOM ?

• HVOR ER MANGLERNE I VORES VIDEN OM GLAUKOM?

• KONKLUSION OG PERSPEKTIVER

Vi ved, at glaukom er den næststørste øjensygdom, der forårsager blindhed.

Glaukom er den hyppigste årsag til blindhed, som ikke kan behandles. 

15% af glaukompatienter bliver blinde

42 % bliver blinde på mindst et´ øje

På verdensplan har man konstateret at ca. 80 mill. mennesker lider af glaukom, MEN i 2040 forventes antallet af patienter med glaukom at stige til ca. 111 mill.

SÅ – en sygdom i vækst og en sygdom der truer folks livskvalitet.

Målet er, at hver patient skal behandles individuelt, da alle mennesker er forskellige og reagerer forskelligt.

Her i Danmark har man indsamlet tal fra 1996 til 2011, og man er kommet frem til, at vi har ca. 100.000 patienter som er i behandling for glaukom.

Glaukom er sjælden hos befolkningen under 40 år, men antallet af patienter med glaukom stiger stødt fra 50 år og opefter. 

Mere end 10% af befolkningen over 80 år er i behandling for glaukom.

Hvordan fungerer synsprocessen ?

Vores øjne kan sammenlignes med et gammelt fotografiapparat.

Lyset passerer gennem øjets forreste del (hornhinden og linsen), som kan sammenlignes med optikken i kameraet.

Denne skal gerne være helt klar. Herfra rammer lyset nethinden, som er filmen i kameraet. I nethinden omdannes lyset til nervesignaler, som endeligt sendes via synsnerven, ledningen fra øjet til hjernen, ind til hjernen hvor billedet dannes.

HVAD er så glaukom ?

Glaukom er en sygdom i synsnerven, altså en sygdom, der rammer ledningen fra øjet til hjernen. Synsnerven dannes af de inderste nerveceller i nethinden. Synsnervecellerne har alle et kabel, som løber fra nethinden ind i hjernen og tilsammen danner synsnerven. Man har omkring 1,2 mill. kabler som udgangspunkt. Disse tabes når man har glaukom. og med tab af kablerne kommer der udfald i synsfeltet.

Man kender ikke årsagen til glaukom, men man kender til forskellige risikofaktorer. En af de vigtigste risikofaktorer for udvikling af glaukom er forhøjet øjentryk.

Øjentrykket bestemmes af en balance mellem den mængde væske (kammervæske), som produceres i øjet og øjets indre afløb. Hvis der er en ubalance, stiger øjentrykket.

Selvom øjentrykket bestemt ikke er den eneste risikofaktor for udvikling af glaukom , er det på nuværende tidspunkt den eneste risikofaktor, som kan behandles  – enten ved øjendråber (den mest almindelige behandling),  eller ved laser eller ved kirugi.

Går man med et ubehandlet forhøjet tryk i øjet gennem længere tid, kan der opstå skader på synsnerven og derved udfald i synsfeltet. Man kan desværre godt have glaukom uden  at have et gennemsnitligt forhøjet øjentryk. Patienter med denne form for glaukom  (normaltryks glaukom) behandles dog også med tryknedsættende behandlinger.

Blot for at komplicere det yderligere, har nogle mennesker et forhøjet tryk i øjet, UDEN at det er glaukom. 

Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvem der skal i behandling, og hvem der har højt tryk i øjet uden i første omgang at have glaukom.

Disse personer skal dog tjekkes jævnligt, da de på et senere tidspunkt kan udvikle glaukom.

Der foregår megen forskning i nye former for behandling for glaukom.

Det tager dog lang tid at udvikle nye former for behandling mod glaukom, da de først skal gennemtestes og derefter godkendes.

Når et patent på et øjendråbemiddel udløber, er der firmaer der begynder at lave de såkaldte kopipræparater, som så kommer på markedet til en væsentlig billigere pris.

MEN – det er ikke alle der tåler disse kopivarer. Det virksomme stof er det samme, men tilsætningsstofferne behøver ikke være som i det oprindelige præparat. Det føres der ingen kontrol med.

Der er også begyndt at komme mange originalprodukter uden konserveringsmidler på markedet.

Det mest anvendte konserveringsmiddel hedder benzalkoniumklorid, som er det samme som Rodalon. 

Miriam efterlod en undren og henviste til Anne, som efterfølgende kom meget mere ind på dette emne.

Miriam fortalte om mange flere projekter i EyeTRU omhandlende blandt andet dyremodeller og stamcelle projekter, som forsøger at forstå baggrunden for glaukom bedre. Hun fortalte også om et samarbejde med Synoptik, som skal hjælpe med at identificere patienter med risiko for udvikling af glaukom og andre synstruende øjensygdomme, så man på sigt kan sætte patienterne i rettidig behandling og dermed nedsætte antallet af patienter med synshandicap.

Spørgelysten var stor blandt medlemmerne, og alle fik gode uddybende svar.

Efter frokosten fortsatte de to unge forskere.  De beskrev de projekter som de er med i, og det var meget interessant at høre om.

Først var det Anna der gav et indblik i, hvad hun arbejder med.

60% af glaukompatienter har ”overfladeproblemer” f.eks. røde øjne – øjne der løber i vand – tørre øjne m.v.

Det kan bl.a. skyldes forskellen på originalpræparater og kopipræparater af øjendråberne.

I nogle præparater er der konserveringsmidlet  benzalkonium- klorid (BAK). Et stof som bruges i andre sammenhænge, og som ikke burdes dryppes i øjnene ……

BAK ødelægger bægercellerne på øjets overflade og dermed tårefilmen. Generelt satte Anne lys på, hvorfor der bør være bedre regulering  af kopipræparater, og hvorfor man bør tage BAK ud af alle øjendråber for patienternes skyld. *

Derefter var det Arevak, der fortalte om sit projekt.

Averak har blandt andet set på, om behandling med øjendråber for glaukom har betydning for livskvalitet.

Hun har også undersøgt, hvor meget patienter med glaukom ved om deres behandling.’ 

Hendes studie viser, at det betyder  noget for patienterne, om  der er konserveringsmiddel i øjendråberne eller ej. Averak`s studie viser også, at patienter med glaukom ofte ikke er informeret om muligheden for at bruge konserveringsfri øjendråber. 

Foredragene skabte debat, og der var mange spørgsmål.

Til slut takkede alle foredragsholderne deres sponsorer for at gøre det muligt at fortsætte med den forskning, der kan blive os alle til glæde og gavn.

Også fra Dansk Glaukom Forening skal lyde en stor tak til Miriam Kolko og hendes to unge forskere for at have sat os ind i nogle af sygdommens og forskningens mysterier.

For referat: Linda Leifing Nielsen/ Miriam Kolko

*Miriam Kolko har efterfølgende meddelt bestyrelsen dette:

I samarbejde med Øjenforeningen er man i gang med at lægge en strategi for tiltag i forhold til BAK problematikken, og der vil helt sikkert blive behov for patient-involvering.

Man afventer også et svar fra Lægemiddelstyrelsen, som er vigtigt at kende, før man går videre med sagen.